Når man laver en kildeanalyse er det alfa og omega and man konstant spørger sig selv hvorfor tingene er relevante. Det gælder både når man kigger på ophavssituationen, diskursanalyse eller mentalitetshistorie. Ikke alle kilder egner sig lige godt til alle analysepunkter, og det er derfor nødvendigt hele tiden at reflektere over vigtigheden af de respektive punkter i analysen.
Nedenfor har vi forsøgt at analysere et uddrag fra Det kommunistiske manifest, hvor vi ligeledes har sorteret de vigtigste ting fra, og hele tiden har sørget for at sætte ophavssituationen ind i en historisk kontekst.
Nedenfor har vi forsøgt at analysere et uddrag fra Det kommunistiske manifest, hvor vi ligeledes har sorteret de vigtigste ting fra, og hele tiden har sørget for at sætte ophavssituationen ind i en historisk kontekst.
Kildekritik af uddrag fra Det kommunistiske manifest:
Hvad:
Et uddrag fra Det kommunistiske manifest. I manifestet beskriver Karl Marx og Friedrich Engels deres syn på samfundsforholdene og udviklingen i disse.
Hvem:
Karl Marx og Friedrich Engels. Kommunismens og socialismens "fædre".
De står begge uden for den konflikt, de beskriver; begge er universitetsprofessorer, og altså ikke en eksplicit del af den klassekamp de beskriver.
Hvornår:
1848 - et tidspunkt, hvor industrialiseringen har gjort sit indtog i England, og har vendt op og ned på samfunds- såvel som økonomiske forhold, som netop er forhold Engels og Marx sætter under debat.
Hvor:
Første gang udgivet i London, umiddelbart efter "Kommunisternes Forbund"s kongres i 1847, hvor Marx og Engels fik til at opgave, at formulere forbundets tanker og vedtægter.
Vigtigt at bemærke, at det netop er i London, da England har været "bannerfører" for den industrielle revolution.
Diskursanalyse er nødvendig i denne sammenhæng, fordi Marx og Engels introducerer os til helt nye begreber: fx proletariat og bourgeoisi. Disse begreber benyttes også i dag, når samfundsforhold diskuteres.
Nodalpunkt, der falder sammen med antagonisme:
arbejdere overfor maskiner
Hvorfor:
Kilden er skrevet, fordi forfatterne mener, at arbejderne negligeres og overflødiggøres i den nye industri. Individet bliver irrelevant, mennesket gjort underordnet i forhold til maskinen. Arbejderen bliver i kraft af den store vækst i perioden til et produkt til profitoptimering. Altså har bourgeoisiet kun for øje at (mis)bruge arbejderen til hans underholdning og videreførsel af hans race.
Kilden af interresant da den belyser andre aspekter af industrialiseringen end vækst, velstand og positiv udvikling. Industrialiseringen har medført sociale problemer, herunder især for den nyopståede klasse: arbejderklassen.
Hvad:
Et uddrag fra Det kommunistiske manifest. I manifestet beskriver Karl Marx og Friedrich Engels deres syn på samfundsforholdene og udviklingen i disse.
Hvem:
Karl Marx og Friedrich Engels. Kommunismens og socialismens "fædre".
De står begge uden for den konflikt, de beskriver; begge er universitetsprofessorer, og altså ikke en eksplicit del af den klassekamp de beskriver.
Hvornår:
1848 - et tidspunkt, hvor industrialiseringen har gjort sit indtog i England, og har vendt op og ned på samfunds- såvel som økonomiske forhold, som netop er forhold Engels og Marx sætter under debat.
Hvor:
Første gang udgivet i London, umiddelbart efter "Kommunisternes Forbund"s kongres i 1847, hvor Marx og Engels fik til at opgave, at formulere forbundets tanker og vedtægter.
Vigtigt at bemærke, at det netop er i London, da England har været "bannerfører" for den industrielle revolution.
Diskursanalyse er nødvendig i denne sammenhæng, fordi Marx og Engels introducerer os til helt nye begreber: fx proletariat og bourgeoisi. Disse begreber benyttes også i dag, når samfundsforhold diskuteres.
Nodalpunkt, der falder sammen med antagonisme:
arbejdere overfor maskiner
Hvorfor:
Kilden er skrevet, fordi forfatterne mener, at arbejderne negligeres og overflødiggøres i den nye industri. Individet bliver irrelevant, mennesket gjort underordnet i forhold til maskinen. Arbejderen bliver i kraft af den store vækst i perioden til et produkt til profitoptimering. Altså har bourgeoisiet kun for øje at (mis)bruge arbejderen til hans underholdning og videreførsel af hans race.
Kilden af interresant da den belyser andre aspekter af industrialiseringen end vækst, velstand og positiv udvikling. Industrialiseringen har medført sociale problemer, herunder især for den nyopståede klasse: arbejderklassen.