Forandringer i produktions- og samfundsforhold
De fire genstandsfelter
En række forhold, både i land og by, ændrede sig både op til og i takt med industrialiseringen. Op mod et halvt århundrede efter industrialiseringens frembrud i England, nåede revolutionen til Danmark.
Vi benytter de fire historiske genstandsfelter til at forklare udviklingen, der er sket. Felterne tæller teknologi, sociale forhold, økonomi og politik. De tre første benyttes i høj grad til at belyse hvad industrialiseringen og dampmaskinens opfindelse har gjort ved områderne, mens det politiske felt omhandler de ændringer, der muliggjorde industrialiseringens indtog i Danmark.
Teknologiske forandringer
Først og fremmest betød dette store forandringer på det teknologiske område, da de tekniske fremskridt fra England let kunne overføres til Danmark, især takket være den konstante og regulerbare dampmaskines indtog. Kraftkilderne gik fra at være mennesker, dyr, vand og vind til netop dampmaskinen, der var i besiddelse af en masse fordele. Den gjorde det netop muligt at mekaniske apparater kunne udføre arbejde, der før blev udført af mennesker. Dette var dog ikke det eneste dampmaskinen ændrede. Den ændrede også hele periodens produktionsform, samt det endelige produkt.
Det gav muligheder for produktion i et højere og mere konstant tempo, samtidigt med at denne produktion blev gjort meget mere ensartet. Pludselig blev arbejderne til reelle redskaber for maskinen, som nu stod til at bestemme arbejdernes tempo. Mennesket rolle som redskab til maskinen var også årsag til at kvinder og børn kunne erstatte kvalificeret arbejdskraft, da faglige og fysiske færdigheder og kompetencer ikke længere var nødvendige.
En række forhold, både i land og by, ændrede sig både op til og i takt med industrialiseringen. Op mod et halvt århundrede efter industrialiseringens frembrud i England, nåede revolutionen til Danmark.
Vi benytter de fire historiske genstandsfelter til at forklare udviklingen, der er sket. Felterne tæller teknologi, sociale forhold, økonomi og politik. De tre første benyttes i høj grad til at belyse hvad industrialiseringen og dampmaskinens opfindelse har gjort ved områderne, mens det politiske felt omhandler de ændringer, der muliggjorde industrialiseringens indtog i Danmark.
Teknologiske forandringer
Først og fremmest betød dette store forandringer på det teknologiske område, da de tekniske fremskridt fra England let kunne overføres til Danmark, især takket være den konstante og regulerbare dampmaskines indtog. Kraftkilderne gik fra at være mennesker, dyr, vand og vind til netop dampmaskinen, der var i besiddelse af en masse fordele. Den gjorde det netop muligt at mekaniske apparater kunne udføre arbejde, der før blev udført af mennesker. Dette var dog ikke det eneste dampmaskinen ændrede. Den ændrede også hele periodens produktionsform, samt det endelige produkt.
Det gav muligheder for produktion i et højere og mere konstant tempo, samtidigt med at denne produktion blev gjort meget mere ensartet. Pludselig blev arbejderne til reelle redskaber for maskinen, som nu stod til at bestemme arbejdernes tempo. Mennesket rolle som redskab til maskinen var også årsag til at kvinder og børn kunne erstatte kvalificeret arbejdskraft, da faglige og fysiske færdigheder og kompetencer ikke længere var nødvendige.
På tabellen her ser man klart nogle af de førnævnte tendenser florere. Antallet af virksomheder stiger, antallet af hestekræfter forøges kraftigt, alt i mens brug af vind og vandkraft går i den anden retning. Dampmaskinen satte altså stærkt gang i produktionen, og gjorde større og mere præcise produktioner mulige.
På grafen nedenfor Carlsbergs produktion og salg over en 50-årig årrække i starten af den industrielle tidsalder i Danmark. Her ses igen klart nogle af de tendenser beskrevet i ovenstående. Carlsbergs vækst er meget voldsom over den årrække.
Sociale- og økonomiske forandringer
Det er dog, som nævnt i indledningen, ikke kun produktionsforholdene, der blev ændret. Der skete også en markant ændring i de sociale samfundsforhold. Nogle klare strukturelle ændringer gjorde at man gik fra at være et stændersamfund til et klassesamfund. Under enevælden var arbejdernes stilling i samfundet bestemt af den stand pågældende tilhørte, hvilket var afhængig af laugets placering i det merkantilistiske privilegiesystem. De var altså låst fast i deres plads.
1700-tallets landboreformer, som jeg vil redegøre for længere nede, slog dog revner i dette mønster. Det betød dog ikke kun at mange blev frie løsarbejdere, men også at befolkningen begyndte at vandre mod byen.
Det er dog, som nævnt i indledningen, ikke kun produktionsforholdene, der blev ændret. Der skete også en markant ændring i de sociale samfundsforhold. Nogle klare strukturelle ændringer gjorde at man gik fra at være et stændersamfund til et klassesamfund. Under enevælden var arbejdernes stilling i samfundet bestemt af den stand pågældende tilhørte, hvilket var afhængig af laugets placering i det merkantilistiske privilegiesystem. De var altså låst fast i deres plads.
1700-tallets landboreformer, som jeg vil redegøre for længere nede, slog dog revner i dette mønster. Det betød dog ikke kun at mange blev frie løsarbejdere, men også at befolkningen begyndte at vandre mod byen.
Her ses lige præcis hvordan indbyggertallet i København stiger markant. Ligeledes viser den også tallene fra Sundby og Utterslev, hvilket indikerer hvorledes byerne også er blevet større. Urbaniseringen er virkelig et af de store kendetegn ved industrialiseringen, og kan i høj grad forklares af de strukturelle ænderinger, der uddybes i nedenstående afsnit.
Det er ikke muligt at skille de økonomiske- og sociale ændringer fra hinanden, da økonomi og levevilkår unægteligt hænger sammen. I takt med den store vækst, der tidligere blev eksemplificeret ved Carlsbergs produktion i ovenstående, ser man også en klar stigning i den udbetalte løn i Danmark i perioden. Dette forklares i takt med den billigere og større produktion grundet dampmaskinen, samtidigt med at både børn og kvinder begyndte at manøvrere disse maskiner.
Politiske ændringer
Da stavnsbåndet i 1733 blev indført for at hjælpe det danske landbrug, der var hårdt presset, blev alle bønder fra 9-40 år bundet til det gods, de var født - stavnsbundne. Men med de landboreformer, der fulgte i slutningen af århundredet, blev stavnsbåndet igen opløst. Dette satte bønderne fri, og muliggjorde således en bevægelighed af befolkningen og en urbanisering, der skulle vise sig at blive afgørende for den industrielle revolution i Danmark, da det samtidigt betød, at store dele af arbejdskraften blev flyttet fra landet til København eller større provinsbyer.
I 1781 implementerede man en forordningslov, der ligeledes skulle vise sig at være altafgørende for industrialiseringen. Med denne fik man ret til at eje sin egen jord. Forinden ville man inden for den lille landsbys stengærde bare tage noget af en allerede eksisterende gårds jord, hvis der flyttede en ny familie til, men med forordningsloven var det ikke længere lovligt. Dette satte yderligere gang i vandringen mod byerne, og væk fra landsbyernes landbrug.
Med næringsfrihedsloven i 1857 mister laugene deres placering og privelegier, og reduceres til faglige fællesskaber eller syge- og forsikringskasser. Laugene mister samtidig deres monopol på produktion af bestemte varer, hvilket betyder, at det er ikke længere er op til laugene at bestemme lønninger, udbud og pris. Nu kunne "enhver" (klik her for at forstå citationstegnet) nedsætte sig selv som selvstændig, uden at tage hensyn til laugene. Dette var dog ikke en reel mulighed for alle: at starte egen virksomhed kræver stor startkapital.
Næringsfrihedsloven symboliserer samtidig et brud med merkantilismen, der ellers var tidens gældende, økonomiske system, hvilket medførte, at der blev åbnet op for fri konkurrence. Hertil hørte øget produktion og omsætning, og udbygning af infrastruktur og bankvæsen. Denne fremgang til trods var perioden også præget af en stor social bagside: mange af de, der før havde været sikret arbejde grundet laugenes placering i det merkantilistiske privilegiesystem stod nu uden arbejde, og måtte tage arbejde som fabriksarbejdere. Dampmaskinens indtog i industriens virksomheder gjorde faglige kvalifikationer overflødige, hvilket blandt andet medførte, at kvinder og børn nu kunne betjene industrierhvervene. Sammen med urbaniseringen betød dette store sociale problemer for byarbejderne, der nu fik problemer med at skaffe løn til at forsørge dem selv og deres familier. Den liberalistiske tankegang, der prægede det danske bymenneskes forestillingsverden i det 19. århundrede, betød, at den fattighjælp, man kunne modtage, var ganske utilstrækkelig og betød, af modtagere af denne gav afkald på visse centrale borgerrettigheder.
Da stavnsbåndet i 1733 blev indført for at hjælpe det danske landbrug, der var hårdt presset, blev alle bønder fra 9-40 år bundet til det gods, de var født - stavnsbundne. Men med de landboreformer, der fulgte i slutningen af århundredet, blev stavnsbåndet igen opløst. Dette satte bønderne fri, og muliggjorde således en bevægelighed af befolkningen og en urbanisering, der skulle vise sig at blive afgørende for den industrielle revolution i Danmark, da det samtidigt betød, at store dele af arbejdskraften blev flyttet fra landet til København eller større provinsbyer.
I 1781 implementerede man en forordningslov, der ligeledes skulle vise sig at være altafgørende for industrialiseringen. Med denne fik man ret til at eje sin egen jord. Forinden ville man inden for den lille landsbys stengærde bare tage noget af en allerede eksisterende gårds jord, hvis der flyttede en ny familie til, men med forordningsloven var det ikke længere lovligt. Dette satte yderligere gang i vandringen mod byerne, og væk fra landsbyernes landbrug.
Med næringsfrihedsloven i 1857 mister laugene deres placering og privelegier, og reduceres til faglige fællesskaber eller syge- og forsikringskasser. Laugene mister samtidig deres monopol på produktion af bestemte varer, hvilket betyder, at det er ikke længere er op til laugene at bestemme lønninger, udbud og pris. Nu kunne "enhver" (klik her for at forstå citationstegnet) nedsætte sig selv som selvstændig, uden at tage hensyn til laugene. Dette var dog ikke en reel mulighed for alle: at starte egen virksomhed kræver stor startkapital.
Næringsfrihedsloven symboliserer samtidig et brud med merkantilismen, der ellers var tidens gældende, økonomiske system, hvilket medførte, at der blev åbnet op for fri konkurrence. Hertil hørte øget produktion og omsætning, og udbygning af infrastruktur og bankvæsen. Denne fremgang til trods var perioden også præget af en stor social bagside: mange af de, der før havde været sikret arbejde grundet laugenes placering i det merkantilistiske privilegiesystem stod nu uden arbejde, og måtte tage arbejde som fabriksarbejdere. Dampmaskinens indtog i industriens virksomheder gjorde faglige kvalifikationer overflødige, hvilket blandt andet medførte, at kvinder og børn nu kunne betjene industrierhvervene. Sammen med urbaniseringen betød dette store sociale problemer for byarbejderne, der nu fik problemer med at skaffe løn til at forsørge dem selv og deres familier. Den liberalistiske tankegang, der prægede det danske bymenneskes forestillingsverden i det 19. århundrede, betød, at den fattighjælp, man kunne modtage, var ganske utilstrækkelig og betød, af modtagere af denne gav afkald på visse centrale borgerrettigheder.