Danmark før industrialiseringen
Indtil industrialiseringen i det nittende- og tyvende århundrede ændrede det danske samfund radikalt, så det set ganske anderledes ud, end det samfund vi kender i dag.
Landbrugssamfundet Danmark
Industrialiseringen brød med et landbrugssamfund, der var blevet grundlagt i perioden op til enevældes indførelse i 1660. Her afhang arbejderens stilling i samfundet, af den stand han tilhørte. Det fæstesystem, det danske landbrug var organiseret efter, betød, at bønderne skulle betale godsejeren for at opdyrke jorden. Godsejeren fik dermed både betaling for arbejdskraften og fra de afgifter, bønderne, der udgjorde det nederste lag i det feudale samfund, måtte betale. Mange af de fattige bondefamilier fik dog et tiltrængt økonomisk tilskud gennem husflidsproduktion, og kunne, ved at sælge ud af den, klare sig i perioder med høj arbejdsløshed.
I starten af det 18. århundrede løb det danske landbrug, der spillede en vigtig rolle for dansk eksport, ind i en alvorlig krise: priserne på visse afgrøder faldt med 50%, hvilket resulterede i at meget af godsejernes jord kom til at ligge uopdrættet hen. Som resultat af dette blev stavnsbåndet indført i 1733. Krisen medførte, at de magtfulde godsejere anerkendte behov for reformer så produktionen kunne omlægges, og disse kom i 1780’erne. Reformerne medførte, at bønderne nu kunne købe den jord, de opdyrkede og levede af, af godsejerne. Bønderne betalte ikke længere fæsteafgifter, men afdrag og renter på lån, de havde taget af godsejerne, der dermed fik kapital til at omlægge produktionen.
Reformerne samt nye redskaber, planter og dyrkningsmetoder medførte en voldsomt vækst i landbrugsproduktionen i slutningen af det 18. århundrede. Væksten i landbruget medførte et behov for udskiftning og forbedring af det daværende produktionsapparat, hvilket medførte en afledt vækst i andre erhverv, bl.a. hos jernstøberierne og hos de mekaniske værksteder. Dette skulle senere hen vise sig at blive gentaget to gange: senest da kreditornationen Danmark i 1870 brugte størstedelen af de udenlandske tilgodehavenderne på at finansiere en ny omlægning i produktionen, og forinden da Danmark, som følge af udviklingen i England, oplevede øget efterspørgsel på korn - og dette på trods af, at England selv producerede korn, og endda lagde beskyttelsestold på importeret korn for at beskytte det engelske landbrug. Beskyttelsestolden blev senere droppet helt i 1840’erne, hvilket gjorde presset på dansk landbrug så stort, at produktionsredskaberne fik nyt behov for at blive fornyet – hvilket igen førte til afledt vækst i andre erhverv. Urbaniseringen i England fik altså betydning for den første, spæde vækst i Danmarks industri.
Befolkningstilvækst og købstædernes organisationer
Danmark oplevede, som så mange andre europæiske lande, en stor befolkningstilvækst i det 19. århundrede. Der skete en lille stigning i antallet af fødsler, men mest centralt er, at dødstallet faldt mærkbart, bl.a. som følge af bedre ernæringstilstand (bl.a. som følge af landbrugets produktionsvækst) og bedre kendskab til god hygiejne.
I de danske købstæder organiserede købmænd, gejstlige og håndværkere sig i gilder. Gildernes medlemmer hjalp hinanden i tilfælde af nød, og havde en central social funktion. Men da købmændenes magt og rigdom voksede i løbet af middelalderen, og håndværkerne indså, at de ikke kunne opnå samme status, brød de med gilderne, og oprettede deres egne faglige organisationer, kaldet laug. Laugene fik, som følge af det merkantilistiske privilegiesystem, nærmest monopol på produktionen, og havde dermed kontrol med priser og udbud. Ligeså vel som at fæstebondens stilling i samfundet var fastlåst, kom laugsmedlemmernes stilling nu til at afhænge af laugets placering i merkantilismens privilegiesystem.
Landbrugssamfundet Danmark
Industrialiseringen brød med et landbrugssamfund, der var blevet grundlagt i perioden op til enevældes indførelse i 1660. Her afhang arbejderens stilling i samfundet, af den stand han tilhørte. Det fæstesystem, det danske landbrug var organiseret efter, betød, at bønderne skulle betale godsejeren for at opdyrke jorden. Godsejeren fik dermed både betaling for arbejdskraften og fra de afgifter, bønderne, der udgjorde det nederste lag i det feudale samfund, måtte betale. Mange af de fattige bondefamilier fik dog et tiltrængt økonomisk tilskud gennem husflidsproduktion, og kunne, ved at sælge ud af den, klare sig i perioder med høj arbejdsløshed.
I starten af det 18. århundrede løb det danske landbrug, der spillede en vigtig rolle for dansk eksport, ind i en alvorlig krise: priserne på visse afgrøder faldt med 50%, hvilket resulterede i at meget af godsejernes jord kom til at ligge uopdrættet hen. Som resultat af dette blev stavnsbåndet indført i 1733. Krisen medførte, at de magtfulde godsejere anerkendte behov for reformer så produktionen kunne omlægges, og disse kom i 1780’erne. Reformerne medførte, at bønderne nu kunne købe den jord, de opdyrkede og levede af, af godsejerne. Bønderne betalte ikke længere fæsteafgifter, men afdrag og renter på lån, de havde taget af godsejerne, der dermed fik kapital til at omlægge produktionen.
Reformerne samt nye redskaber, planter og dyrkningsmetoder medførte en voldsomt vækst i landbrugsproduktionen i slutningen af det 18. århundrede. Væksten i landbruget medførte et behov for udskiftning og forbedring af det daværende produktionsapparat, hvilket medførte en afledt vækst i andre erhverv, bl.a. hos jernstøberierne og hos de mekaniske værksteder. Dette skulle senere hen vise sig at blive gentaget to gange: senest da kreditornationen Danmark i 1870 brugte størstedelen af de udenlandske tilgodehavenderne på at finansiere en ny omlægning i produktionen, og forinden da Danmark, som følge af udviklingen i England, oplevede øget efterspørgsel på korn - og dette på trods af, at England selv producerede korn, og endda lagde beskyttelsestold på importeret korn for at beskytte det engelske landbrug. Beskyttelsestolden blev senere droppet helt i 1840’erne, hvilket gjorde presset på dansk landbrug så stort, at produktionsredskaberne fik nyt behov for at blive fornyet – hvilket igen førte til afledt vækst i andre erhverv. Urbaniseringen i England fik altså betydning for den første, spæde vækst i Danmarks industri.
Befolkningstilvækst og købstædernes organisationer
Danmark oplevede, som så mange andre europæiske lande, en stor befolkningstilvækst i det 19. århundrede. Der skete en lille stigning i antallet af fødsler, men mest centralt er, at dødstallet faldt mærkbart, bl.a. som følge af bedre ernæringstilstand (bl.a. som følge af landbrugets produktionsvækst) og bedre kendskab til god hygiejne.
I de danske købstæder organiserede købmænd, gejstlige og håndværkere sig i gilder. Gildernes medlemmer hjalp hinanden i tilfælde af nød, og havde en central social funktion. Men da købmændenes magt og rigdom voksede i løbet af middelalderen, og håndværkerne indså, at de ikke kunne opnå samme status, brød de med gilderne, og oprettede deres egne faglige organisationer, kaldet laug. Laugene fik, som følge af det merkantilistiske privilegiesystem, nærmest monopol på produktionen, og havde dermed kontrol med priser og udbud. Ligeså vel som at fæstebondens stilling i samfundet var fastlåst, kom laugsmedlemmernes stilling nu til at afhænge af laugets placering i merkantilismens privilegiesystem.