De fire genstandsfelter: De historiske genstandsfelter er ideelle når man ønsker at forklare historiske forhold og historisk udvikling, set ud fra forskellige områder. Man kan altså som læser benytte disse til at skille forskellige årsagssammenhænge ad, men også til at se hvordan de spiller sammen. Kilderne vil selvfølgelig ofte have bestemte fokuspunkter, hvor nogle af felterne vil være mere fremtrædende end andre.
Felterne der tales om er politik (magtrelationer og love), økonomi (handel, produktion og arbejdsmarked. Der er tale om økonomi på et strukturelt plan), kultur/teknologi og sociale forhold (levevilkår, fysiske forhold og rettigheder).
Fattighjælp
Offentlige socialpolitik officielt vedtaget i grundloven af 1849, men allerede i 1803 blev en forordning om fattigvæsenets indretning indført. Fattighjælpen blev uddelt til "værdigt trængende", der, til gengæld for den økonomiske hjælp, måtte give afkald på borgerlige rettigheder som retten til at stemme, retten til at indgå ægteskab og retten til at flytte frit rundt i landet.
Feudalsamfund:
Til at forklare dette begreb, er det relevant at kigge på det latinske ord ”feudum”s betydning. Det betyder len, hvilket vi på dansk oversætter til lån. I det danske, feudale samfund lånte vasallerne (eller godsejerne) jord af den centrale magt, kongen, for så til gengæld at stille militærstyrke til rådighed til kongen. Man kan beskrive det feudale samfunds opbygning som en pyramide, hvoraf bønderne, af hvem der var flest, udgjorde det nederste lag.
Fæstesystem:
I et fæstesystemet var forholdet mellem vasallen (godsejeren, jordbesidderen) og bonden fastlagt i et fæsteforhold. Dette indbefattede typisk, at bonden betalte forskellige afgifter for leje af vasallens jord, der var hans økonomiske grundlag. For at give yderligere forståelse til begrebet er det værd at nævne, at selvejet, dvs. at bonden selv ejer den jord, han dyrker og lever på, står i kontrast til fæstesystemet.
Husflidsproduktion:
Begrebet dækker over den produktion af f.eks. sko, håndværksredskaber og tøj, der var meget udbredt blandt den danske landbefolkning i det 19. århundrede. Husflidsproduktionen havde stor, og ofte tiltrængt, økonomisk gavn for landhusholdningerne, der på denne måde både fik dækket egne behov, og tilmed kunne klare sig gennem perioder med arbejdsløshed ved at sælge ud af husflidsproduktionen.
Kreditornation:
En kreditornation er en nation, der har penge til gode, eksempelvis hos andre nationer.
Laug:
Faglige sammenslutninger, der typisk bestod af mestre, svende og lærlinge. Laugenes opgave var at sikre kvalitet og en fast minimumspris, samt at begrænse tilgangen af håndværkere og handlende til lauget. Laugene sørgede for at minimere indbyrdes konkurrence, hvilket sikrede laugene noget nær et monopol på produktionen. Laugene bestemte dermed lønninger, udbud og pris.
Merkantilisme:
Merkantilismen er et nationaløkonomisk system, der har til formål at sikre en stærk statsmagt ved at indbringe meget værdi til statskassen. Der stræbes efter at opnå en positiv handelsbalance, dvs. at et lands eksport overstiger importen. Dette gjorde statsmagten ved at gå ind og regulere handelen, bl.a. ved sætte høje toldmure for at kontrollere importen, og for at kontrollere, hvad der blev produceret indenrigs udstedte statsmagten bl.a. monopoler og privilegier, eksempelvis til laugene.
Pariserfreden: Officiel slutning på den lange strid mellem England og Frankrig i forbindelse med syvårskrigen fra 1756-1763. Aftalen sikrede Englands rolle som dominerende kolonimagt.
Privat ejendomsret: Ret til i enhver henseende at råde over egen jord og formuegode.
Struktur/aktør: Spørgsmålet om hvorvidt det er den større kontekst der bestemmer individernes adfærd, eller om det er individernes adfærd der skaber strukturerne. Med dette prøver man at forklare om det er store personligheder der ændrer historien på egen hånd, eller om det er strukturerne der gør ændringerne mulige.
Felterne der tales om er politik (magtrelationer og love), økonomi (handel, produktion og arbejdsmarked. Der er tale om økonomi på et strukturelt plan), kultur/teknologi og sociale forhold (levevilkår, fysiske forhold og rettigheder).
Fattighjælp
Offentlige socialpolitik officielt vedtaget i grundloven af 1849, men allerede i 1803 blev en forordning om fattigvæsenets indretning indført. Fattighjælpen blev uddelt til "værdigt trængende", der, til gengæld for den økonomiske hjælp, måtte give afkald på borgerlige rettigheder som retten til at stemme, retten til at indgå ægteskab og retten til at flytte frit rundt i landet.
Feudalsamfund:
Til at forklare dette begreb, er det relevant at kigge på det latinske ord ”feudum”s betydning. Det betyder len, hvilket vi på dansk oversætter til lån. I det danske, feudale samfund lånte vasallerne (eller godsejerne) jord af den centrale magt, kongen, for så til gengæld at stille militærstyrke til rådighed til kongen. Man kan beskrive det feudale samfunds opbygning som en pyramide, hvoraf bønderne, af hvem der var flest, udgjorde det nederste lag.
Fæstesystem:
I et fæstesystemet var forholdet mellem vasallen (godsejeren, jordbesidderen) og bonden fastlagt i et fæsteforhold. Dette indbefattede typisk, at bonden betalte forskellige afgifter for leje af vasallens jord, der var hans økonomiske grundlag. For at give yderligere forståelse til begrebet er det værd at nævne, at selvejet, dvs. at bonden selv ejer den jord, han dyrker og lever på, står i kontrast til fæstesystemet.
Husflidsproduktion:
Begrebet dækker over den produktion af f.eks. sko, håndværksredskaber og tøj, der var meget udbredt blandt den danske landbefolkning i det 19. århundrede. Husflidsproduktionen havde stor, og ofte tiltrængt, økonomisk gavn for landhusholdningerne, der på denne måde både fik dækket egne behov, og tilmed kunne klare sig gennem perioder med arbejdsløshed ved at sælge ud af husflidsproduktionen.
Kreditornation:
En kreditornation er en nation, der har penge til gode, eksempelvis hos andre nationer.
Laug:
Faglige sammenslutninger, der typisk bestod af mestre, svende og lærlinge. Laugenes opgave var at sikre kvalitet og en fast minimumspris, samt at begrænse tilgangen af håndværkere og handlende til lauget. Laugene sørgede for at minimere indbyrdes konkurrence, hvilket sikrede laugene noget nær et monopol på produktionen. Laugene bestemte dermed lønninger, udbud og pris.
Merkantilisme:
Merkantilismen er et nationaløkonomisk system, der har til formål at sikre en stærk statsmagt ved at indbringe meget værdi til statskassen. Der stræbes efter at opnå en positiv handelsbalance, dvs. at et lands eksport overstiger importen. Dette gjorde statsmagten ved at gå ind og regulere handelen, bl.a. ved sætte høje toldmure for at kontrollere importen, og for at kontrollere, hvad der blev produceret indenrigs udstedte statsmagten bl.a. monopoler og privilegier, eksempelvis til laugene.
Pariserfreden: Officiel slutning på den lange strid mellem England og Frankrig i forbindelse med syvårskrigen fra 1756-1763. Aftalen sikrede Englands rolle som dominerende kolonimagt.
Privat ejendomsret: Ret til i enhver henseende at råde over egen jord og formuegode.
Struktur/aktør: Spørgsmålet om hvorvidt det er den større kontekst der bestemmer individernes adfærd, eller om det er individernes adfærd der skaber strukturerne. Med dette prøver man at forklare om det er store personligheder der ændrer historien på egen hånd, eller om det er strukturerne der gør ændringerne mulige.