Industriel revolution i england
For at forstå den industrielle revolution i Danmark, er det essentielt at have kendskab til den industrielle revolution i England. Denne blev muliggjort af, at flere forhold i landet ændrede sig markant i løbet af det 18. århundrede og frem.
Befolkningstilvækst og urbanisering
Befolkningstallet steg betydeligt, samtidigt med at der foregik en stigende grad af urbanisering. Urbaniseringen kan ses som et resultat af den adfærd, de engelske godsejere anlagde fra slutningen af det 16. århundrede: der blev satset på opdrætning af får, hvilket er enormt pladskrævende. Dette medførte at mange bønder blev tvunget til at forlade den jord, de boede og arbejdede på, og resulterede i at store dele af befolkningen blev samlet i større byer. Dette brud med landbrugssamfundene viste sig sidenhen at blive en fordel, da behovet for korn steg i takt med vækst i bybefolkningen: de store brug, der opdrættede får, havde nemlig nemt ved at omlægge deres produktion til produktion af korn. Ydermere står netop urbaniseringen enormt centralt i den industrielle revolution i England, da arbejdskraften til de nyopståede industrielle erhverv primært kom fra byerne.
Kapitalrigelighed og bomuldproduktion
En væsentlig forudsætning for industrialisering er, at der er kapital, der kan investeres i at omlægge produktionen. Dette var tilfældet i England, der især profiterede på landets dominerende position på verdenshavene efter Pariserfreden i 1763, og på handelen med Indien.
Netop Indien spillede, om dog indirekte, en væsentlig rolle i udviklingen af ny teknologi i England i slutningen af 1700-tallet. Herfra importerede England bomuld, der eksempelvis kunne benyttes til at producere beklædningsgenstande, de fattige byarbejdere havde råd til at købe. Bomuldsproduktionen oplevede en kraftig vækst, hvilket resulterede i, at en stor del af efterspørgslen på maskiner og redskaber fremstillet af jern, nu kom fra denne produktion, hvilket satte øget pres på Englands kulminer. Her kommer den indiske bomulds indflydelse ind i billedet: det var netop som følge af krav til arbejde i og omkring minerne, at dampmaskinen, der senere skulle blive ganske afgørende for den industrielle revolution, blev opfundet.
Den politiske England
England adskilte sig fra resten af Europa på et, for industrialiseringen, meget centralt punkt - nemlig hvem der besad den politiske magt. Efter den borgerlige revolution i slutningen af det 17. århundrede var England det eneste land i Europa, der ikke bekendte sig til enevælde. I "the Bill of Rights" blev magtens fordeling fastlagt, således at Parlamentet fik afgørende kontrol, og Underhuset, der i stigende grad var domineret af borgerskabet, fik kontrol med skatterne. Den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith, havde stor samtidig indflydelse. Hans tanker om deregulering stod i skarp kontrast til den herskende merkantilisme, men vandt stor opbakning hos industri- og handelsfolk, der følte sig hæmmede af staten. Med borgerskabets nye magt resulterede dette i, at statens vigtigste funktion blev at beskytte den private ejendomsret, samt at skat på jord og ejendom nu blev lagt over på forbruget. På denne måde benyttede det engelske borgerskab altså den gunstige politiske situation til at bane vejen for etableringen af en industriel produktion.
Befolkningstilvækst og urbanisering
Befolkningstallet steg betydeligt, samtidigt med at der foregik en stigende grad af urbanisering. Urbaniseringen kan ses som et resultat af den adfærd, de engelske godsejere anlagde fra slutningen af det 16. århundrede: der blev satset på opdrætning af får, hvilket er enormt pladskrævende. Dette medførte at mange bønder blev tvunget til at forlade den jord, de boede og arbejdede på, og resulterede i at store dele af befolkningen blev samlet i større byer. Dette brud med landbrugssamfundene viste sig sidenhen at blive en fordel, da behovet for korn steg i takt med vækst i bybefolkningen: de store brug, der opdrættede får, havde nemlig nemt ved at omlægge deres produktion til produktion af korn. Ydermere står netop urbaniseringen enormt centralt i den industrielle revolution i England, da arbejdskraften til de nyopståede industrielle erhverv primært kom fra byerne.
Kapitalrigelighed og bomuldproduktion
En væsentlig forudsætning for industrialisering er, at der er kapital, der kan investeres i at omlægge produktionen. Dette var tilfældet i England, der især profiterede på landets dominerende position på verdenshavene efter Pariserfreden i 1763, og på handelen med Indien.
Netop Indien spillede, om dog indirekte, en væsentlig rolle i udviklingen af ny teknologi i England i slutningen af 1700-tallet. Herfra importerede England bomuld, der eksempelvis kunne benyttes til at producere beklædningsgenstande, de fattige byarbejdere havde råd til at købe. Bomuldsproduktionen oplevede en kraftig vækst, hvilket resulterede i, at en stor del af efterspørgslen på maskiner og redskaber fremstillet af jern, nu kom fra denne produktion, hvilket satte øget pres på Englands kulminer. Her kommer den indiske bomulds indflydelse ind i billedet: det var netop som følge af krav til arbejde i og omkring minerne, at dampmaskinen, der senere skulle blive ganske afgørende for den industrielle revolution, blev opfundet.
Den politiske England
England adskilte sig fra resten af Europa på et, for industrialiseringen, meget centralt punkt - nemlig hvem der besad den politiske magt. Efter den borgerlige revolution i slutningen af det 17. århundrede var England det eneste land i Europa, der ikke bekendte sig til enevælde. I "the Bill of Rights" blev magtens fordeling fastlagt, således at Parlamentet fik afgørende kontrol, og Underhuset, der i stigende grad var domineret af borgerskabet, fik kontrol med skatterne. Den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith, havde stor samtidig indflydelse. Hans tanker om deregulering stod i skarp kontrast til den herskende merkantilisme, men vandt stor opbakning hos industri- og handelsfolk, der følte sig hæmmede af staten. Med borgerskabets nye magt resulterede dette i, at statens vigtigste funktion blev at beskytte den private ejendomsret, samt at skat på jord og ejendom nu blev lagt over på forbruget. På denne måde benyttede det engelske borgerskab altså den gunstige politiske situation til at bane vejen for etableringen af en industriel produktion.