I 1606 tog en spanier patent på verdens første dampmaskine. Den var naturligvis mere et eksperiment end en egentlig anvedelig maskine, da den var uhyre ineffektiv. Der blev i de næste 100 år eksperimenteret yderligere med dampmaskiner, indtil britten Thomas Newcomen i 1712 opfandt en såkaldt "stempeldampmaskine", til at pumpe vand ud af en mine. Det var denne dampmaskines design, der dannede ramme om de næste 60 års udvikling og produktion af dampmaskiner.
Dampmaskinens udvikling blev muliggjort af tidens naturvidenskabelige landvindinger, med newtons teorier i front. Man fik en grundlæggende forståelse for det, der senere ville få navnet termodynamik, som gav diverse videnskabsmænd og ingeniører en idé om hvordan varme, og især varm luft og gas, opfører sig under forskellige forhold. I de tidlige dampmaskiner har man bare varmet en masse vand op, indtil der er nok damptryk til at få et stempel til at bevæge sig opad, indtil trykket frigives ved en primitiv ventil. Med en forståelse af hvordan tryk og varme agerer i tillukkede miljøer fik opfindere mulighed for at bygge dampmaskiner, som var mere effektive og sofistikerede. Det grundlæggende element i at få mest muligt ud af en dampmaskine er at hæve trykket mest muligt i cylinderen, hvilket leverer mest effekt til den maskine, man måtte ønske.
Kemien spillede også en væsentlig rolle i effektivisering af dampmaskinen. Med det voksende kendskab til pyrokemien, fik man, med den hvalolie man havde til rådighed, lavet brændstof med en bedre brandværdi end ellers. Des bedre brændsel, des mere varme, des mere tryk i dampcylinderen.
Altså var det den stigende forståelse for naturlove, som tillod bedre og bedre dampmaskiner.
Dampmaskinens udvikling blev muliggjort af tidens naturvidenskabelige landvindinger, med newtons teorier i front. Man fik en grundlæggende forståelse for det, der senere ville få navnet termodynamik, som gav diverse videnskabsmænd og ingeniører en idé om hvordan varme, og især varm luft og gas, opfører sig under forskellige forhold. I de tidlige dampmaskiner har man bare varmet en masse vand op, indtil der er nok damptryk til at få et stempel til at bevæge sig opad, indtil trykket frigives ved en primitiv ventil. Med en forståelse af hvordan tryk og varme agerer i tillukkede miljøer fik opfindere mulighed for at bygge dampmaskiner, som var mere effektive og sofistikerede. Det grundlæggende element i at få mest muligt ud af en dampmaskine er at hæve trykket mest muligt i cylinderen, hvilket leverer mest effekt til den maskine, man måtte ønske.
Kemien spillede også en væsentlig rolle i effektivisering af dampmaskinen. Med det voksende kendskab til pyrokemien, fik man, med den hvalolie man havde til rådighed, lavet brændstof med en bedre brandværdi end ellers. Des bedre brændsel, des mere varme, des mere tryk i dampcylinderen.
Altså var det den stigende forståelse for naturlove, som tillod bedre og bedre dampmaskiner.