Et betydningsfuldt øjeblik - revolution eller evolution?
I det øjeblik James Watt tog patent på dampmaskinen, blev verden forandret for altid. Eller gjorde den?
Dampmaskinen havde været kendt i Vesten i knap 200 år, og der kom hele tiden flere og flere af slagsen. Der har også været en oplysningstid i fuld gang, og som konsekvens deraf var kendskabet til naturvidenskaben blevet markant større. Viden om det, der endnu ikke var blevet defineret som termodynamikken, var ligeledes voksende og skabte således grundlag for de teknologiske landvindinger.
Samtidig har James Watt været et menneske med en unik evne til at se mekaniske sammenhænge og muligheder. Han havde lige fra sin universitetstid været overmåde interesseret i både kemi og mekanik. F.eks. designede han sine egne små dampmaskiner, uden nogensinde at have set en anden først. James Watt var således relativt autodidakt og må anses som et uhyre begavet menneske.
Dette leder videre til et par spørgsmål: ville en så sofistikeret dampmaskine, som den James Watt designede, være blevet opfundet, hvis Watt ikke havde levet? Og var James watt ikke bare et produkt af for- og samtidens opfindere og videnskabsmænd, som ligesåvel kunne have været enhver anden opfinder? Dampmaskinen er jo, på trods af dens vigtighed, blot en lille dele af hele industrialiseringen og man må nødvendigvis diskutere dens vigtighed.
Vi har i 1700-tallets Europa nogle radikale samfundsforandringer, i alle lag af samfundet, fra befolkningstal til den økonomiske indretning af samfundet.
Kirken er blevet, så godt som, fortrængt pga. f.eks. et højere dannelsesniveau og en stigende accept af naturvidenskaben. Der er kommet tur i pengeøkonomien, med alt hvad det medfører fra banker til inflation. Og man har set noget, der så småt kan beskrives som en demokratisering af magten i forskellige stater. I storbrittanien har man ligefrem indført et konstituelt monarki.
Industrien er hastigt voksende, og man ser bl.a. flere og flere kulminer skyde frem for at tilfredstille den stigende efterspørgsel efter kul, som bl.a. bruges til at holde de eksisterende dampmaskiner kørende med. Man ser fabriksskorstene skyde frem i byerne og luftforurening bliver for første gang et problem. Man ser en stigende andel af befolkningen bosætte sig i storbyerne.
Den vidensekpansion der er foregået under oplysningstiden, har skabt grundlaget for industrielt maskineri. Men har den skabt grundlaget for James Watt og hans dampmaskine?
I 1781 fik James Watt patent på sin dampmaskine og der gik ikke mange år før man kunne se den overalt i Storbritannien og for den sags skyld også i udlandet. Denne reciprokerende dampmaskine blev sat til at drive hele det maskineri, som den industrialiserede verden bygger på.
Den dag i dag bruger vi betegnelsen hestekræfter, som blev opfundet af Watt, til at beskrive hvor stærk en motor, man har med at gøre, og til at måle effekt bruger vi enheden Watt. Men kunne vi have snakket om kvægkræfter og Jones i stedet? Eller noget helt tredje?
Måtte den viden og teknologi, man havde opbygget, ikke nødvendigvis have ført til den reciprokerende dampmaskine og de andre ting, som Watt opfandt? Var James Watt ikke bare tilfældigvis den hurtigste til at udvikle lige netop dette design? Og kunne det have været en helt anden maskine, f.eks. en hvalolieforbrændingsmotor(!), som kom til at drive industriens samfund, hvis Watt ikke havde kunnet markedsføre sin maskine?
Til at prøve at besvare nogle af de mange spørgsmål, vil vi tage udgangspunkt i de herrer Ashton og Hobsbawm og deres respektive beskrivelser og opfattelser af industrialiseringen.
Den engelske professor Thomas. S. Ashton beskriver i sit værk, "The Industrial Revolution 1760-1830," hvordan den industrielle revolution var en blomstrende periode i det britiske samfund. Han beskriver hvordan man oplevede fremgang på alle punkter, og hvordan man blev bevidst om diverse nyopdagelser, som f.eks. aluminium. Ifølge Ashton kan man enda snakke om denne periode, som værende en strukturmæssig guldalder.
Men Ashton pointerede på det kraftigste, at man snarere burde snakke om en industriel evolution, da den hastige samfundsmæssige udvikling, som man oplevede i denne periode i Storbrittatien, var et produkt af en masse mulighedsskabende faktorer i det preindustrielle samfund. Han nævner bl.a. sammenfaldet af stor tilgang til landjord, arbejdsskraft og kapital, som værende altafgørende for produktionsekspansionen, hvilket er et eksempel på, at industrialisering måske først ville være fundet sted langt senere, hvis der f.eks. var et underskud på arbejdskraft. Han pointerer dog at udtrykket "industriel revolution" er så stadfæstet et term i sproget, at det ville være pedantisk at omtale denne tidsperiode som "den industrielle evolution."
En anden engelsk professor, E. J. Hobsbawm, har en markant anderles opfattelse af termet "den Industrielle Revolution." Han mener helt klart at der er tale om en decideret revolution, og siger enda således: "Hvis den pludselige, kvalitative og fundamentale ændring, der fandt sted i, eller omkring, 1780'erne, ikke var en revolution, så er ordet uden mening", i sin bog "The Age of Revolution."
Han siger, at man naturligvis kan argumentere for, at grundlaget for industrialiseringen kan findes i den preindustrielle tid, da han mener, at man kan spore grundlaget tilbage til det 13. århundrede. Dette er en gendrivelse af argumentationen for at det skulle være en industriel evolution.
Hobsbawm nævner adskillige gange begrebet "take-off" ( eller afgang), som han mener er perioden fra 1780 til ca. 1840, fordi denne periode var den tidlige og altafgørende industrialisering, som bar verden, navnlig England, ind i en helt ny, (moderne) tidsalder. Hobsbawm mener, at dette "take-off" var en nødvendig kulmination af det kendskab til videnskaben, som oplysningstiden havde bragt os, samt den selvfølelse og berettigelse af individet, som den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution havde skabt. Altså var der blevet bygget et solidt grundament til en moderne og radikalt anderledes verden, men der skete en pludselig, og øjeblikkelig, omvæltning af samfundet, nemlig dette "take-off," som blev udløst af et eller andet... Watts patent?
Man kan anskue denne diskussion, som værende en "aktør kontra struktur"-diskussion, da man udelukkende kan tolke Ashtons tilgang til industrialiseringen, som strukturel. Hobsbawms opfattele af industrialiseringen, kan derimod godt tolkes som værende aktørbaseret, da der har været en eller anden begivenhed, som har udløst den Industrielle Revolution. Det kunne, som sagt, meget vel have været watts patentansøgning. Man kunne dog givetvis argumentere for at det kunne have været enhver anden aktør, der udløste revolutionen, men det ligger lige for, at det skulle være Watt, da dampmaskinen er blevet et slags symbol på industrialiseringen.
Dampmaskinen havde været kendt i Vesten i knap 200 år, og der kom hele tiden flere og flere af slagsen. Der har også været en oplysningstid i fuld gang, og som konsekvens deraf var kendskabet til naturvidenskaben blevet markant større. Viden om det, der endnu ikke var blevet defineret som termodynamikken, var ligeledes voksende og skabte således grundlag for de teknologiske landvindinger.
Samtidig har James Watt været et menneske med en unik evne til at se mekaniske sammenhænge og muligheder. Han havde lige fra sin universitetstid været overmåde interesseret i både kemi og mekanik. F.eks. designede han sine egne små dampmaskiner, uden nogensinde at have set en anden først. James Watt var således relativt autodidakt og må anses som et uhyre begavet menneske.
Dette leder videre til et par spørgsmål: ville en så sofistikeret dampmaskine, som den James Watt designede, være blevet opfundet, hvis Watt ikke havde levet? Og var James watt ikke bare et produkt af for- og samtidens opfindere og videnskabsmænd, som ligesåvel kunne have været enhver anden opfinder? Dampmaskinen er jo, på trods af dens vigtighed, blot en lille dele af hele industrialiseringen og man må nødvendigvis diskutere dens vigtighed.
Vi har i 1700-tallets Europa nogle radikale samfundsforandringer, i alle lag af samfundet, fra befolkningstal til den økonomiske indretning af samfundet.
Kirken er blevet, så godt som, fortrængt pga. f.eks. et højere dannelsesniveau og en stigende accept af naturvidenskaben. Der er kommet tur i pengeøkonomien, med alt hvad det medfører fra banker til inflation. Og man har set noget, der så småt kan beskrives som en demokratisering af magten i forskellige stater. I storbrittanien har man ligefrem indført et konstituelt monarki.
Industrien er hastigt voksende, og man ser bl.a. flere og flere kulminer skyde frem for at tilfredstille den stigende efterspørgsel efter kul, som bl.a. bruges til at holde de eksisterende dampmaskiner kørende med. Man ser fabriksskorstene skyde frem i byerne og luftforurening bliver for første gang et problem. Man ser en stigende andel af befolkningen bosætte sig i storbyerne.
Den vidensekpansion der er foregået under oplysningstiden, har skabt grundlaget for industrielt maskineri. Men har den skabt grundlaget for James Watt og hans dampmaskine?
I 1781 fik James Watt patent på sin dampmaskine og der gik ikke mange år før man kunne se den overalt i Storbritannien og for den sags skyld også i udlandet. Denne reciprokerende dampmaskine blev sat til at drive hele det maskineri, som den industrialiserede verden bygger på.
Den dag i dag bruger vi betegnelsen hestekræfter, som blev opfundet af Watt, til at beskrive hvor stærk en motor, man har med at gøre, og til at måle effekt bruger vi enheden Watt. Men kunne vi have snakket om kvægkræfter og Jones i stedet? Eller noget helt tredje?
Måtte den viden og teknologi, man havde opbygget, ikke nødvendigvis have ført til den reciprokerende dampmaskine og de andre ting, som Watt opfandt? Var James Watt ikke bare tilfældigvis den hurtigste til at udvikle lige netop dette design? Og kunne det have været en helt anden maskine, f.eks. en hvalolieforbrændingsmotor(!), som kom til at drive industriens samfund, hvis Watt ikke havde kunnet markedsføre sin maskine?
Til at prøve at besvare nogle af de mange spørgsmål, vil vi tage udgangspunkt i de herrer Ashton og Hobsbawm og deres respektive beskrivelser og opfattelser af industrialiseringen.
Den engelske professor Thomas. S. Ashton beskriver i sit værk, "The Industrial Revolution 1760-1830," hvordan den industrielle revolution var en blomstrende periode i det britiske samfund. Han beskriver hvordan man oplevede fremgang på alle punkter, og hvordan man blev bevidst om diverse nyopdagelser, som f.eks. aluminium. Ifølge Ashton kan man enda snakke om denne periode, som værende en strukturmæssig guldalder.
Men Ashton pointerede på det kraftigste, at man snarere burde snakke om en industriel evolution, da den hastige samfundsmæssige udvikling, som man oplevede i denne periode i Storbrittatien, var et produkt af en masse mulighedsskabende faktorer i det preindustrielle samfund. Han nævner bl.a. sammenfaldet af stor tilgang til landjord, arbejdsskraft og kapital, som værende altafgørende for produktionsekspansionen, hvilket er et eksempel på, at industrialisering måske først ville være fundet sted langt senere, hvis der f.eks. var et underskud på arbejdskraft. Han pointerer dog at udtrykket "industriel revolution" er så stadfæstet et term i sproget, at det ville være pedantisk at omtale denne tidsperiode som "den industrielle evolution."
En anden engelsk professor, E. J. Hobsbawm, har en markant anderles opfattelse af termet "den Industrielle Revolution." Han mener helt klart at der er tale om en decideret revolution, og siger enda således: "Hvis den pludselige, kvalitative og fundamentale ændring, der fandt sted i, eller omkring, 1780'erne, ikke var en revolution, så er ordet uden mening", i sin bog "The Age of Revolution."
Han siger, at man naturligvis kan argumentere for, at grundlaget for industrialiseringen kan findes i den preindustrielle tid, da han mener, at man kan spore grundlaget tilbage til det 13. århundrede. Dette er en gendrivelse af argumentationen for at det skulle være en industriel evolution.
Hobsbawm nævner adskillige gange begrebet "take-off" ( eller afgang), som han mener er perioden fra 1780 til ca. 1840, fordi denne periode var den tidlige og altafgørende industrialisering, som bar verden, navnlig England, ind i en helt ny, (moderne) tidsalder. Hobsbawm mener, at dette "take-off" var en nødvendig kulmination af det kendskab til videnskaben, som oplysningstiden havde bragt os, samt den selvfølelse og berettigelse af individet, som den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution havde skabt. Altså var der blevet bygget et solidt grundament til en moderne og radikalt anderledes verden, men der skete en pludselig, og øjeblikkelig, omvæltning af samfundet, nemlig dette "take-off," som blev udløst af et eller andet... Watts patent?
Man kan anskue denne diskussion, som værende en "aktør kontra struktur"-diskussion, da man udelukkende kan tolke Ashtons tilgang til industrialiseringen, som strukturel. Hobsbawms opfattele af industrialiseringen, kan derimod godt tolkes som værende aktørbaseret, da der har været en eller anden begivenhed, som har udløst den Industrielle Revolution. Det kunne, som sagt, meget vel have været watts patentansøgning. Man kunne dog givetvis argumentere for at det kunne have været enhver anden aktør, der udløste revolutionen, men det ligger lige for, at det skulle være Watt, da dampmaskinen er blevet et slags symbol på industrialiseringen.