Den roterende bevægelse fra Watts dampmaskine kan omsættes til at drive alskens former af maskineri. Det giver i praksis tusindvis af anvendelsesmuligheder i industrien. Dampmaskinen kan drive alt fra væve- og boremaskiner samt drejebænke til skibe og tog.
At mekanisk kraft erstattede mennesker og dyr i en masse arbejdsopgaver, effektiviserede den industrielle produktion i enorm grad. Det gav mulighed for at opretholde en langt mere konstant produktion, i og med at producenterne ikke i nær så høj grad havde brug for individers ekspertise, så mindre kvalificerede kunne varetage det samme job, som en mere kvalificeret. Dette muliggjorde bl.a. implementering af skift i besætningsholdene.
At en maskine kunne levere en konstant og stor kraft, så længe den havde vand og kul, overflødiggjorde en masse arbejdskraft, fordi man f.eks. ikke længere havde brug for en masse mennesker til at at arbejde med at smede store metalemner ud.
Den dampmaskine, som Watt tog patent på, havde 10 hestekræfter. Disse kunne den levere, så godt som, konstant, i modsætning til et 10-hestepand, som iøvrigt skulle udskiftes med jævne mellemrum, til f.eks. at drive den pumpe, som skal dræne en kulmine for vand.
I Storbrittanien udnyttede man i meget høj grad den konstante og store kraft i tekstilindustrien, til f.eks. at drive en hal fuld af væve. En dampdreven væv var op til fem gange så hurtig til at producere et givent emne, som en væverske.
At mekanisk kraft erstattede mennesker og dyr i en masse arbejdsopgaver, effektiviserede den industrielle produktion i enorm grad. Det gav mulighed for at opretholde en langt mere konstant produktion, i og med at producenterne ikke i nær så høj grad havde brug for individers ekspertise, så mindre kvalificerede kunne varetage det samme job, som en mere kvalificeret. Dette muliggjorde bl.a. implementering af skift i besætningsholdene.
At en maskine kunne levere en konstant og stor kraft, så længe den havde vand og kul, overflødiggjorde en masse arbejdskraft, fordi man f.eks. ikke længere havde brug for en masse mennesker til at at arbejde med at smede store metalemner ud.
Den dampmaskine, som Watt tog patent på, havde 10 hestekræfter. Disse kunne den levere, så godt som, konstant, i modsætning til et 10-hestepand, som iøvrigt skulle udskiftes med jævne mellemrum, til f.eks. at drive den pumpe, som skal dræne en kulmine for vand.
I Storbrittanien udnyttede man i meget høj grad den konstante og store kraft i tekstilindustrien, til f.eks. at drive en hal fuld af væve. En dampdreven væv var op til fem gange så hurtig til at producere et givent emne, som en væverske.
Dampmaskinen åbnede også helt nye muligheder inden for infrastrukturen; den mest kendte anvendelse af dampmaskinen er måske netop også placeret i damplokomotivet.
En relativt lille dampmaskine kan gøres mobil, og kan således drive et transportmiddel. Det viste Robert Stephenson for alvor, da han i 1829 byggede verdens første "rigtige" damplokomotiv. Damplokomotivet afløste hesten, som værende det mest effektive transportmiddel. Et tog kunne bruges til hurtig transport langs det etablerede jernbanenet, samt bruges til at transportere store tyngder, så som vogne med kul fra en mine, eller adskillige mennesker. Da man først havde fået etableret jernbaner mellem de større byer, blev det for alvor muligt at transportere større mængder varer effektivt rundt indenlands. Toget blev således et billede for industrialiseringen.
Med søfarten gik det noget trægere, i og med at sejlskibe stadig var mere effektive end dampskibe helt op mod sidste halvdel af 1800-tallet.
En relativt lille dampmaskine kan gøres mobil, og kan således drive et transportmiddel. Det viste Robert Stephenson for alvor, da han i 1829 byggede verdens første "rigtige" damplokomotiv. Damplokomotivet afløste hesten, som værende det mest effektive transportmiddel. Et tog kunne bruges til hurtig transport langs det etablerede jernbanenet, samt bruges til at transportere store tyngder, så som vogne med kul fra en mine, eller adskillige mennesker. Da man først havde fået etableret jernbaner mellem de større byer, blev det for alvor muligt at transportere større mængder varer effektivt rundt indenlands. Toget blev således et billede for industrialiseringen.
Med søfarten gik det noget trægere, i og med at sejlskibe stadig var mere effektive end dampskibe helt op mod sidste halvdel af 1800-tallet.